Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Guardiola har udset sig City-exit: Dette bliver mit næste job

Af Jeppe Augustsen
25.08.2021 Kl. 18:21
Pep Guardiola fortæller, at han formentlig forlader Manchester City, når 2022/23-sæsonen er færdigspillet.

Pep Guardiola ankom til Manchester City i 2016 og har vundet adskillige titler med The Citizens.

Tidligere på året skrev han så under på en ny kontrakt med Manchester City, der binder ham til klubben frem til sommeren 2023.

Og det bliver nok ikke til mere end det. Det fortæller han i et interview med ESPN Brasil i dag, hvor han også afslører, at han gerne vil have et landstrænerjob næste gang.

– Et job som landstræner er det næste skridt, ja. Det er det næste for mig. Omkring Brasilien ser jeg kun, at det altid bliver en brasilianer til landsholdet. Jeg kan ikke se en udlænding i den rolle, siger Pep Guardiola til ESPN Brasil.

– Jeg har ikke udset mig et bestemt job (landstrænerjob, red.), men efter syv år med Manchester City, tror jeg lige, at jeg skal have en pause. Jeg skal lige stoppe lidt, se hvad jeg har opnået og kigger efter inspirationer. 

– Og så vil jeg gerne træne et landshold. Måske Sydamerika eller Europa. Jeg vil gerne prøve Copa America, lyder det fra Guardiola.

Annonce