Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Guardiola roser "modige" Ederson

10.09.2017 Kl. 14:16
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det brasilianske sommerindkøb fra Benfica, Ederson, blev ramt af en høj støvle fra Sadio Mané i et tilfældigt, men alligevel hårdt, sammenstød i første halvleg af lørdagens kamp mod Liverpool. 

Mané blev vist direkte rødt kort, mens Ederson modtog behandling i otte minutter, før han blev båret fra banen. 

Det har – heldigvis – senere vist sig, at han ikke har pådraget sig nogen seriøs skade. 

Pep Guardiola fortalte på det efterfølgende pressemøde, at han er stolt over sin keeper. 

– Vi spiller med en så høj linje, at målmanden skal spille på kanten af feltet for at hjælpe os med de lange bolde, fortæller Guardiola ifølge Sky Sports. 

– Når banen er våd og bolden kommer i den position, så skal vi beskytte vores målmand. Det er så vigtigt, at vores midterforsvarere føler, at de har én bag sig til at hjælpe os med lange bolde. 

– Men det var modigt, for Mané kom og man kan bestemme sig for ikke at røre bolden, slutter han. 

Citys næste opgave er Champions League-kampen mod Feyenoord onsdag.

Annonce