Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Guardiola: Racismen er overalt

Af Rasmus Bendrup
11.12.2018 Kl. 13:38
Pep Guardiola støtter sin profil, Raheem Sterling, og siger, at racisme findes overalt.

Raheem Sterling modtog senest støtte fra Liverpools Rhian Brewster og efterfølgende Chelseas Eden Hazard ovenpå de racistiske ytringer imod kantspilleren på Stamford Bridge i sidste runde.

Nu kommer Sterlings egen træner, Pep Guardiola, ham ligeledes til undsætning og siger, at man generelt skal kæmpe for mindre racisme overalt i verden.

– Racismen er overalt, og ikke kun i fodbold. Vi skal kæmpe for en bedre fremtid, ikke kun i England men overalt. Raheem er en fantastisk person, og et fantastisk menneske. Det er svært at forstå, hvad der er sket i historien for sorte mennesker. Vi skal værne om at være lige, lyder det fra Guardiola, som dermed bakker sin kantspiller fuldt op.

Chelsea selv har ligeledes proklameret, at de fuldt ud bakker op om en politieftersøgning af de folk, som angiveligt har ytret sig racistisk mod Sterling.

– Chelsea Football Club finder alle former for diskriminerende opførsel afskyelig, og vil fuldt ud støtte enhver kriminalefterforskning, lød det efterfølgende fra klubben, hvilket Guardiola desuden roser.

– Jeg sætter pris på, hvad Chelsea har gjort, og hvis det skete i min klub, så ville jeg gøre det samme, lyder takken fra Guardiola. 

Annonce