Guardiola om tvivlsomt mål: Vi stemte for VAR i denne sæson
Anden halvleg var ikke mere end 40 sekunder gammel, før Raheem Sterling sendte Manchester City foran 1-0 mod Watford lørdag aften. Målet blev i første omgang annulleret for offside, men efter en mindre samtale mellem dommer Paul Tierney og hans linjevogter fik målet lov til at stå.
The Citizens endte med at vinde kampen 3-1, men efter kampen var Watford-manager Javi Gracia utilfreds. Han mente, at Sterling var klart offside i situationen omkring det første mål. Fra næste sæson bliver VAR – Video Assisting Referee – taget i brug i Premier League, men det kunne have været tilfældet allerede i denne sæson.
Det forklarede Pep Guardiola efter kampen.
– I tilfælde af at der var offside, så er jeg ked af det. Det er jeg virkelig. I næste vil det være en nem beslutning på grud af VAR. Det burde været taget i brug allerede i denne sæson, men vi må vente til næste sæson. Det kommer til at være fair, siger spanieren til Sky Sports og uddyber:
– Manchester City stemte faktisk for at indføre det allerede i denne sæson. Andre klubber gjorde ikke, så vi må vente til næste sæson. Jeg vil gerne undskylde til Javi Gracia og Watford, hvis der var offside. I dag går spillet så hurtigt og dommeren skal tage en hurtig beslutning, slutter Pep Guardiola.