Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Guardiola: Manchester City kan spille smuk fodbold

08.07.2016 Kl. 13:13
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

45-årige Pep Guardiola, der har fået en treårig kontrakt hos Manhcester City, fortæller, at han var komfortabel hos sin tidligere klub Bayern München, men at han ønskede en ny udfordring i sin karriere.

Spanieren fortæller også, at han ønsker, at hans Manchester City-hold skal spille smukt, selvom det ikke just er smukt spil, Premier League er kendt for. 

Guardiola henviser til Sunderland-manager 'Big Sam' Allardyce som én af kontrasterne fra det engelske spil til fodbold i Spanien og Tyskland og fortæller, at dét han kræver fra sine spillere er simpelt. 

– Når vi har bolden vil vi have spillerne til at flytte den så hurtigt som muligt og skabe så mange chancer som muligt. Det bliver flot. Mit ansvar her er at forsøge at arbejde med spillerne. Jeg skal gøre alt for dem, fortæller han på et pressemøde ifølge BBC. 

– Jeg fokuserer blot på mine spillere og dét, de skal gøre på banen og det er derfor, jeg har besluttet at komme hertil, slutter han. 

Annonce