Guardiola langer ud efter Wenger: Stop dit brokkeri
Arsene Wenger udtalte på mandagens pressekonference, at der var nogle hold, der var gået på ferie, fordi de ikke har noget at spille for og dermed vil være lettere at slå.
Franskmandens udtalelser kom efter Liverpools 4-0-sejr over West Ham.
Arsene Wengers kommentar vækker ikke begejstring hos Manchester City-manager, Pep Guardiola.
– Jeg har aldrig set en spiller gå på banen, som ikke går efter en sejr. Arsenal har Everton og Sunderland – og de har ingenting at spille for, vel? Det ene hold er rykket ned, og det andet har sikret sig Europa League. Så Arsenal står i samme situation, siger Guardiola ifølge Mirror.
– Man skal bare vinde sine kampe og stoppe med at brokke sig – vind kampene tidligere på sæsonen, og så står man ikke med det problem.
– Jeg vil gerne være Chelsea lige nu. De har vundet mesterskabet. De har ikke mere at spille for, men det er vores skyld. Chelsea spiller på den måde, som de har lyst til, og hvis Tony Pulis' mandskab ønsker at spille en bestemt måde, så gør de det. Ethvert hold og manager spiller, som de har lyst til, slutter Guardiola.