Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Guardiola: Kompany skal kæmpe for sin plads

17.09.2016 Kl. 07:08
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Den belgiske landsholdsspiller Vincent Kompany har været en stor profil for Manchester City gennem de seneste år, ligesom han har været selvskrevet til startopstillingen, når han ikke har været skadet. 

I Champions League-semifinalen mod Real Madrid i sidste sæson løb den 30-årige forsvarsspiller dog ind i en skade, som har holdt ham på sidelinjen henover sommeren og starten af denne sæson.

I hans fravær har John Stones og Nicolas Otamendi imidlertid leveret solide præstationer i forsvaret og manager Pep Guardiola vil derfor ikke garantere den store belgier en startplads, når han er tilbage fra sin skade:

– Spillerne skal konkurrere med hinanden, så de ikke føler sig selvsikre. De skal vide, at hvis de spiller en dårlig kamp, så står den næste klar til at tage over. Vincent Kompany er en stor spiller, som ved alt dette, siger den spanske manager. 

– Jeg kender hans kvaliteter og jeg har brug for ham. Når han er tilbage fra sin skade, vil han lægge ekstra pres på John Stones og Nicolas Otamendi og på den måde gavner det hele holdet at få ham tilbage, slutter Pep Guardiola. 

Annonce