Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Guardiola: Jeg elsker City - hvorfor skulle jeg forlade klubben?

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
20.02.2020 Kl. 07:30
Pep Guardiola understregede, at han ikke har nogle intentioner om at forlade Manchester City trods fredagens straf fra UEFA.

Pep Guardiola forbliver i Manchester City til trods for, at karantæne fra europæisk fodbold lurer efter fredagens dom fra UEFA.

Flere engelske medier var dog hurtige til at skrive, at Pep Guardiola ikke havde nogle intentioner om at forlade den synkende skude, og det har den spanske træner nu selv bekræftet med en kærlighedserklæring.

– Hvorfor skulle jeg forlade klubben? Jeg sagde for en måned siden, at jeg elsker denne klub, så hvorfor skulle jeg forlade den? sagde Guardiola ifølge Goal efter sejren over West Ham onsdag.

Manchester City-træneren turde dog ikke tale på vegne af sine spillere, men lagde op til, at klubbens appelsag kan få stor betydning.

– Vi har snakket med spillerne. I de næste tre måneder fokuserer vi på det, vi skal gøre på fodboldbanen, og så må vi se, hvad straffen bliver. Personligt kommer jeg til at blive her, sagde spanieren.

 

Annonce