Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Guardiola hylder Dortmund-komet: Måske er han en stor løgner

Af Jeppe Augustsen
15.04.2021 Kl. 06:26
Pep Guardiola uddeler store roser til den engelske midtbanespiller, Jude Bellingham.

Manchester City sikrede sig i går aftes en billet til Champions League-semifinalen, hvor PSG venter dem.

Det skete efter en 2-1-sejr over Dortmund, hvor det ellers var Jude Bellingham, der sendte tyskerne på semifinalekurs efter 15 minutters spil.

Efter kampen blev Pep Guardiola spurgt ind til Jude Bellinghams kvaliteter, og Manchester City-manageren kan slet ikke forstå, at englænderen kun er 17 år gammel.

– Jeg kan ikke tro det. Måske er han en løgner. Han er så vildt god med hans alder taget i betragtning, siger Pep Guardiola ifølge The Athletic.

– Der var et moment, hvor han ikke fik bolden fra forsvarsspillerne, hvorefter han råbe og kræver at få bolden spillet, og det er stort i en alder af 17 år. Efter kampen snakkede jeg med Dortmund-manageren, og han sagde, at, det jeg har set i de to kampe, ser han til træning hver dag. 

Annonce