Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Guardiola forsvarer udskældt Arsenal-profil: En enestående spiller

18.07.2020 Kl. 17:07
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Arsenals til tider tvivlsomme forsvar skal lørdag aften forsøge at holde stand mod Manchester Citys vilde offensiv, når de to hold mødes i FA Cup-semifinalen.

En af dem, der skal prøve at holde Arsenals bagerste kæde tæt, er David Luiz.
Brasilianeren har fået en del kritik på det seneste og er ofte blevet gjort til syndebuk for holdets resultater. Men det er ikke helt berettiget, mener træneren for aftenens modstander, Pep Guardiola, der nu kommer Luiz til undsætning.

– Jeg har en utrolig respekt for hans karriere. Han er en enestående spiller med en utrolig mentalitet og personlighed især, har spanieren udtalt til AS, skriver Give me Sport.

Manchester City-træneren mener ikke, at Luiz’ fejlprocent skiller sig synderligt ud fra andres. Det gør til gengæld forsvarerens måde at tackle problemer på.

– Jeg kan godt lide, at han stadig spiller fodbold, og jeg er ret sikker på, at han kommer til at lave flere gode aktioner og fejl, for det er en del af spillet, men han vil gøre det med værdighed, vurderer Guardiola.

Manchester City har vundet de seneste syv opgør mod Arsenal. Målscoren hedder her 20-2 til “the Citizens”.

Annonce