Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Guardiola forbyder internet på Manchester Citys træningsanlæg

04.10.2016 Kl. 17:25
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Ifølge City-manager Pep Guardiola er det yderst afgørende, at truppen kommunikerer med hinanden ansigt til ansigt i stedet for at bruge tiden på mobiltelefonen, når de befinder sig på klubbens træningsanlæg.

Af den grund har man gjort det umuligt for spillerne at få adgang til internettet både via WIFI og 3G. Internetpolitikken er gældende i truppens omklædningsrum, der i øvrigt befinder sig i underetagen af træningsanlægget, hvor et 3G-signal ikke kan fanges. Med et slukket WIFI-signal betyder det således, at det er umuligt for City-truppen få forbindelse i omklædningsrummet.

Internetpolitikken er bare et af de tiltag Guardiola har introduceret, siden han erstattede Manuel Pellegrini denne sommer. Guardiola har nemlig også insisteret på, at truppen skal spise morgen- og middagsmad sammen, hvor mobiltelefoner heller ikke er tilladt.

Ydermere har man vedtaget, at truppen ligeledes skal spise sammen efter hver kamp på klubbens hjemmebane, Etihad Stadium, for at evaluere på kampen. Ligeledes er det også et forsøg på at styrke sammenholdet internt i truppen, hvilket også er det primære formål med internetpolitikken. I det lange løb skal et forbedret sammenhold således styrke holdets indsats på banen.

Ifølge Pablo Zabaleta bliver Guardiolas metoder taget godt imod fra truppen, der er glade for samarbejdet med den erfarende manager.

Annonce