Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Guardiola er sikker: "Han bliver Manchester City-manager"

Af Jeppe Augustsen
03.03.2023 Kl. 14:57
Pep Guardiola er helt sikker på, at Manchester City-legende får managertjansen på et tidspunkt.

Pep Guardiola er sikker på, at Vincent Kompany en dag kommer til at stå i spidsen for Manchester City.

Den tidligere Manchester City-forsvarsspiller lagde endegyldigt støvlerne på hylden i 2020 efter at have været spillende træner for Anderlecht.

I dag står han i spidsen for Burnley, der har direkte kurs mod Premier League. Efter 34 kampe ligger de på førstepladsen i Championship med 19 point ned til tredjepladsen.

LÆS OGSÅ: Christian Eriksen rejser millionkrav

Måske bliver Manchester City næste destination for belgieren, når eventyret med Burnley er ovre. Pep Guardiola er hvert fald overbevist om, at Vincent Kompany bliver Manchester City-manager på et senere tidspunkt i managerkarrieren.

– Vincent Kompany bliver Manchester City-manager en dag. Det er skrevet i stjernerne. Det kommer til at ske, siger Pep Guardiola ifølge Fabrizio Romano.

– På et eller andet tidspunkt bliver han Manchester City-manager. Jeg er ikke sikker på hvornår. 

– Jeg har ikke snakket med ham, men han kender klubben. Skæbnen er der, lyder det fra Manchester City-manageren.

LÆS OGSÅ: Ny melding: Liverpool-stjerne forlader klubben

Den spanske manager har kontraktudløb i 2025 efter at have underskrevet en ny toårig kontrakt i slutningen af sidste år.

Andetsteds meldes det, at Erling Haaland allerede har planerne klar for, hvad næste skridt skal være i karrieren – Læs mere her.

Annonce