Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Guardiola: Der er intet bedre sted at træne end Premier League

08.06.2019 Kl. 17:15
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Pep Guardiola har gentagne gange forsikret Manchester City-fansene om, at han ingen intentioner har om at forlade klubben foreløbigt.

Til klubbens egen tv-kanal uddyber Pep Guardiola, hvorfor storklubber som Juventus, Barcelona eller Paris Saint-Germain ikke kan lokke ham væk fra de engelske øer.

– Der er intet andet sted i verden, hvor det er bedre at gøre sit arbejde som træner end i den engelske Premier League. Jeg kan sammenligne det med Tyskland og Spanien, hvor jeg før har været træner. Det er ikke som i England. Og jeg gætter også, at det ville gøre sig gældende med Italien.

Pep Guardiola nyder især den store opbakning, han oplever fra klubbens fans.

– I andre lande buher man efter trænere, der ikke vinder. Men her støtter de mere. Det føles som om, jeg selv er i en blå trøje og er en af jer.

– Jeg husker mit første år i Manchester City som vanskeligt. Efter nederlaget til Monaco i Champions League-kvartfinalen gjorde vi det ikke godt i ligaen. Men fansene bakkede stadig op om holdet.

– Det vigtige er, at klubben bliver ved med at følge ens idéer. Ved de fleste klubber er det perfekt, hvis du vinder, men ikke så godt, hvis du taber. Her tænker man ikke sådan, og det var en af årsagerne til, at jeg ville hertil.

Pep Guardiola understreger i samme interview, at han ikke kan garantere at vinde Champions League-turneringen med ham som træner i klubben.

– Vi vil kæmpe for det hvert eneste år. Men hvis det ikke lykkedes er det sort uheld, men så har vi forsøgt. Vi skal bare blive ved med at kæmpe.

Annonce