Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Guardiola & Co er klar til at gå transferamok - fem nye signings på vej?

Af Jeppe Augustsen
13.07.2020 Kl. 14:41
Manchester City er klar til accelere deres planer om at genopbygge holdet ved hente flere spillere i det kommende transfervindue.

CAS' beslutning om at ophæve Manchester Citys karantæne i Champions League har en kæmpe betydning for klubbens udvikling, og nu er de klar til at investere i truppen, selvom COVID-19 også har ramt dem økonomisk.

Det skriver Daily Telegraph.

Øverst på Pep Guardiolas ønskeliste er en ny midtstopper, og her står Kalidou Koulibaly fra Napoli. Manchester City har brugt meget tid på at se på midtstoppere det seneste års tid, hvor man bl.a. har set på Ruben Dias, Pau Torres, Nathan Ake, Caglar Soyuncu, Milan Skriniar og Dan-Axel Zagadou, men det er Napoli-stopperen, der topper listen.

På venstreback-position ønsker man også at styrke sig og her udset sig Ben Chilwell, som også er på Chelseas radar. 

David Silva forlader klubben, mens Fernandinho har et år tilbage af sin kontrakt, og derfor vil Guardiola også bringe en ny central midtbanespiller til Etihad, hvor man tidligere har været kædet sammen med Jack Grealish og Saul Niguez.

Leroy Sané er blevet solgt til Bayern München, og man vil også forsøge at finde en erstatning for den tyske kantspiller.

På angrebsposten har man også i sinde at styrke sig, da Sergio Agüero har et år tilbage af sin kontrakt og er plaget af skader. 

Dermed kan det ende med at blive en travl sommer for Guardiola & Co., hvis de ønsker at styrke sig på ovenstående positioner.

Annonce