Guardiola: City har mange Lahm-typer
Pep Guardiola fandt tilbage i 2013 ud af, at Bayern München-ikonet Philipp Lahm også kunne gøre sig på midtbanen. Her blev han med sin fantastiske forståelse af taktik og løbemønstre en central brik i den succes, Guardiola skabte på Allianz Arena.
Ifølge Pep Guardiola, så mangler der dog ikke midtbanespillere med den slags forståelse i City – der er mange, lyder det.
– Ja, jeg har mange som ham (Lahm) her. Normalt er det midtbanespillere, der har denne viden, så det er vigtigt, at have en, der virkelig forstår det hele. Forsvarsspillere fokuserer mest på at forsvare og angribere fokuserer mest på at score mål. En midtbanespiller skal kunne forstå alle dele af spillet og det har vi mange, der kan her, siger Guardiola ifølge Goal og fastslår:
– Manglen på den slags hjerner er ikke et problem for os. Vi har spillet rigtig godt i forhold til, hvor kort tid vi har været sammen. Det kommer selvfølgelig an på resultater, men i den korte periode vi har været sammen har vi spillet som jeg gerne ville have det, siger spanieren.
Efter 14 spillerunder i Premier League er Manchester City og Guarrdiola nummer fire i rækken med 30 point, fire point færre end Chelsea på førstepladsen.