Guardiola bekræfter: Rodri skadet igen
Pep Guardiola har bekræftet, at Manchester City måske skal klare sig uden den spanske stjerne Rodri den kommende tid.
Europamesteren missede stort set hele sidste sæson på grund af en korsbåndsskade, og det hæmmede Manchester City.
Tidligere på sommeren var han så tilbage og spillede under VM for klubhold, hvor han dog pådrog sig en ny skade.
Da Manchester City røg ud af turneringen med et overraskende nederlag mod Al-Hilal, blev Rodri nemlig ramt af en lyskeskade.
Sidenhen har han primært trænet for sig selv, og han er ikke med Manchester City-truppen, som skal til Italien for at spille træningskamp mod Palermo denne weekend.
Derfor er han heller ikke klar til at spille fuld tid i sæsonens første kamp mod Wolverhampton, men Pep Guardiola har et håb om, at han i september kan bidrage for fuld kraft igen.
– Rodri er i bedring, men han pådrog sig en slem skade i den sidste kamp mod Al-Hilal. Han har trænet bedre de seneste par dage, og forhåbentlig er han helt på toppen efter landsholdspausen, siger den spanske cheftræner ifølge Manchester Evening News.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
Her er alle sommerens transfers i Premier League.


















