Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Guardiola afviser alle rygter om sabbatår: De skal sparke mig ud

Af Morten Bruun Jørgensen
12.06.2019 Kl. 14:46
Der er ingen chance for, at Pep Guardiola tager et sabbatår efter næste sæson.

Meldingerne er gået på, at Pep Guardiola vil overveje at tage et sabbatår efter næste sæson – hvis altså Manchester City vinder Champions League – men det har ifølge spanieren ikke noget på sig.

Pep Guardiolas nuværende kontrakt løber frem til sommeren 2021, og han slår fast, at han ikke har nogen planer om at stoppe i den engelske storklub før tid.

– Jeg vil ikke tage et sabbatår. Nyheden kommer ud, bliver gengivet og ikke sat i kontrast. Jeg har to år tilbage af min kontrakt, og hvis de ikke sparker mig ud, vil jeg fortsætte, fortæller Pep Guardiola ifølge Manchester Evening News.

For nylig blev han også sat i forbindelse med Juventus, og også dengang benægtede han alle rygter om nogen form for kontakt med den italienske storklub, der nu ser ud til at ansætte Maurizio Sarri.

Annonce