Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Guardiola afslører Manchester Citys sommerplaner: Vi henter 1-2 spillere

03.03.2018 Kl. 09:11
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester City spenderede sidste sommer en stor sum penge på nye spillere, hvilket i den grad har belønnet sig i denne sæson, hvor the Citizens cruiser mod det engelske mesterskab. 

I vinterens transfervindue kom forsvarsspilleren Aymeric Laporte så til i en rekordhandel, og Pep Guardiola er efterhånden ved at være meget tilfreds med sin trup. 

Den succesfulde manager vil derfor kun forstærke truppen med et par spillere, når transfervinduet igen åbner: 

– Vi har købt en masse spillere, hvilket har hjulpet os meget, men til sommer vil vi kun købe én eller to nye spillere, så det bliver et billigere transfervindue for os, siger han ifølge Manchester Evening News.

Det er endnu uvist, hvilke spillere Manchester City vil hente, men rygterne har i længere tid svirret om Shakhtar Donetsk Fred, der angiveligt allerede er nået til enighed med the Citizens om et skifte. 

Derudover er det heller ikke usandsynligt, at City igen vil forsøge at hente Riyad Mahrez i Leicester, efter de fik afvist et bud i vinterens transfervindue. 

Annonce