Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Guardian: Mourinho har længe været utilfreds med Carneiro

12.08.2015 Kl. 18:37
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

José Mourinho lagde ikke skjul på sine frustrationer med Chelsea-lægen, Eva Carneiro, da hun og Joe Fearn løb på banen for at tilse Eden Hazard i lørdagens Premier League-kamp mod Swansea.

De første forlydninger gik på, at Mourinho var utilfreds med, at de to læger løb på banen, eftersom det betød, at Hazard skulle forlade banen for en kort stund – og Chelsea derfor ville spille ni mod 11, da Thibaut Courtois havde fået rødt kort tidligere.

Det er dog ikke kun den situation, som har fået Mourinho op i det røde felt. Det kan The Guardian i dag fortælle.

José Mourinhos utilfredshed med Eva Carneiros arbejde begyndte allerede før lørdagens begivenheder, men det kogte over for Chelsea-manageren, da han kunne læse hendes Facebookopdatering, hvor han takkede for støtten – og samtidig gav udtryk for, at det var tiltrængt.

I Chelsea er der klare retningslinjer for, at kun Mourinho, direktørerne og spillerne må snakke med pressen. Ansatte må have brugere på de sociale medier, men de må ikke rette kritik mod klubben eller klubbens personer.

The Guardian skriver også, at Mourinhos utilfredshed med Carneiro ikke skyldes Diego Costas tilbagevendende skader. 

Mourinho har siden degraderet Carneiro, som ikke længere er kamplæge. Hun er vellidt blandt spillerne – men om det skyldes hendes udseende eller evner som læge skal være usagt. 

Annonce