Guardian: Liverpool afviser kontakt til Ancelotti
Angiveligt skulle den italienske Champions League-mester med AC MIlan og Real Madrid have været i kontakt med ejerne af Fenway Sports Group omkring rollen som manager på Anfield. Dog skriver The Guardian, at kilder tæt på klubben har afvist dette.
Brendan Rodgers overlevede med nød og næppe sidste sæson, der sluttede med et pinligt 6-1 nederlag til Stoke på ligaens sidstedag.
Dog har Rodgers umiddelbart opbakning fra førnævnte FSG, og til trods for, at han har mistet sin assistent og tætte ven Colin Pascoe og træner Mike Marsh i et forsøg på at ryste posen i Liverpool – fik han omtrent £80 millioner til nye indkøb, hvor han brugte £32.5 millioner på Christian Benteke og cirka £29 millioner for Roberto Firmino.
Ingen af de har endnu slået for alvor igennem, og Rodgers leder stadigvæk efter at finde sin bedste startopstilling, og har skiftet mellem 4-3-3 og 3-4-1-2.