Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Video: Tidl. Premier League-angriber i voldeligt optrin under VM i Qatar

Af Emil Plovgaard
06.12.2022 Kl. 08:26
Pludselig eskalerede situationen.

Det hele så lykkeligt og fredeligt ud, da den camerounske angriber Samuel Eto'o med en fortid hos Premier League-klubben Everton engagerede med personer, der tilsyneladende var store fans af angriberen, og som lige havde overværet kampen mellem Brasilien og Sydkorea.

Men pludselig ændrede stemningen sig, og så gik Eto'o til angreb.

Det viser en video, som den spanske TV-station COPE har lagt ud natten til tirsdag. Se videoen nederst i artiklen.

I kommentarsporet på Twitter gættes der på, hvad der fik Eto'o til at eksplodere.

Her kan man blandt andet læse en brugers bud på, hvad der førte til optrinnet.

– Samuel Eto'o reagerer voldsomt over for en YouTuber fra Algeriet efter 9 måneders chikane på sociale netværk fra andre YouTubere på grund af kampen mellem Algeriet og Cameroun.

– Ifølge vores kilder skulle offeret have fremsat racistiske og krænkende bemærkningen over for præsidenten (Samuel Etoo, præsident, Camerouns fodboldforbund, red.), skriver en Twitter-side ved navn Joueurs camerounais.

En anden byder ind med følgende kommentar:

– Det er en algerisk YouTuber, som råber "gassama gassama", som referer til den korrupte dommer, som dømte opgøret mellem Algeriet og Cameroun, skriver en Twitter-bruger ved navn Rass.

En del peger altså i retning af, at offeret selv skulle have fremprovokeret en reaktion fra Eto'o.

Samuel Eto'o tørnede ud for Everton i perioden fra 2014 til 2015. Det var dog langt her, at han havde sine mest succesfulde stunder. Således havde han større succes hos FC Barcelona og Inter.

Se videoen her:

 

Annonce