Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Grønt lys: Nu kan Thomas Frank hente Premier League-stjerne

Af Alexander Walther Petersen
20.06.2025 Kl. 10:30

Thomas Frank er nu officielt på plads som ny cheftræner for Tottenham Hotspur, og den danske succestræner spilder ingen tid med at forme sit nye hold.

Spurs har allerede hentet Mathys Tel på en permanent aftale.

Den franske U21-landsholdsspiller gjorde fin figur under sit lejemål i seneste sæson, hvorfor London-klubben har valgt at købe ham fri af kontrakten med Bayern München.

Thomas Frank og kompagni har dog ingen planer om, at stoppe deres transfertogt her.

Flere Brentford-profiler er på rygtebørs på blokken hos Tottenham, hvilket ligeledes gælder for én af de varmeste spillere i seneste sæson fra en anden London-klub.

Ifølge rapporter, herunder fra Footbal365, har Thomas Frank allerede fået grønt lys til at jagte Eberechi Eze fra Crystal Palace denne sommer.

Den 26-årige engelske landsholdsspiller har været en absolut nøglefigur for The Eagles, og et klubskifte forventes med overvejende sandsynlighed at ske i løbet af de næste måneder.

Interessen for den talentfulde offensivspiller er stor i Premier League.

Udover Tottenham er både Arsenal og Aston Villa også ivrige efter at sikre sig Ezes underskrift, hvilket tyder på en intens kamp om hans fremtid.

Thomas Frank ser angiveligt Eze som en afgørende brik i sine planer for at styrke Tottenhams offensive linje og opbygge et hold, der kan konkurrere i toppen af den hjemlige liga og i Champions League.

Andetsteds forlyder det nu, at Arsenal er klar til at chokhandle i Chelsea denne sommer.

Der er fuld gang i transfervinduet – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE LIGE HER

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce