Grønt lys: Darwin Núñez forlader Liverpool
Darwin Núñez har gennem hele sommeren været meldt på vej væk fra Liverpool.
Særligt Napoli har været nævnt som en oplagt bejler, men i sidste uge købte Antonio Contes mandskab Lorenzo Lucca fra Udinese, og det ser ud til at have udelukket den italienske storklub.
I stedet er uruguayaneren nu et muligt transfermål for Juventus.
Den store italienske avis La Stampa har nyt om Núñez’ situation i Liverpool og hævder, at de forsvarende Premier League-vindere har givet grønt lys til, at angriberen kan forlade klubben denne sommer.
I hvert fald i princippet og hvis klubben får sine betingelser opfyldt.
Som et resultat heraf, har klubben tilbudt den 26-årige angriber til andre klubber gennem mellemmænd, og Juventus skulle i særdeleshed være interesseret i den uruguayanske landsholdsspiller.
Som tingene ser ud nu, kan Liverpool hente 375-450 millioner kroner på et salg af Darwin Núñez, og det er endnu uvist, om Den Gamle Dame fra Torino har råd til et sådant beløb.
Forhandlingerne er dog i gang med angriberens bagland, hvad angår en mulig transfer.
Igor Tudors mandskab vil sandsynligvis tilbyde en lejeaftale med købsobligation, og den italienske storklub er i første ombæring fokuseret på at skille sig af med spillere.
Andetsteds forlyder det, at endnu en stjerne er klar til at skifte til Arsenal. Læs mere her.



















