Greenwood-sag ændrede alt: United-stjerne tvunget til at blive
Opdatering: Artiklen er rettet 21.23.
Mason Greenwoods anholdelse fylder hos United-truppen i disse dage.
Angriberen blev løsladt mod kaution i går, onsdag, men sagen har dog fortsat berørt mange spillere – og fans – hos De Røde Djævle.
Klubbens manager, Ralf Rangnick, fortæller nu, at Jesse Lingard har taget orlov i kølvandet på den tragiske sag.
– Jesse spurgte mig og klubben, om han kunne få nogle dage fri, så han kunne få styr på sit sind. Han vil vende tilbage på mandag, hvor han igen er en del af truppen, siger Rangnick.
Lingard er derfor ikke en del af den Manchester United-trup, der fredag aften klokken 21, møder Middlesbrough.
– På en måde, ja, svarer Rangnick, da der bliver spurgt til, om Lingards fortsatte tilstedeværelse hos Manchester United har noget med Greenwoods sag at gøre.
Lingards skifte til en anden klub i løbet af januar faldt også igennem, og derfor tilbringer han det sidste halve år af sin kontrakt med Manchester United på Old Trafford.