Grealish imponerer: Topper denne liste
Jack Grealish har fået gang i sin fodboldkarriere igen efter skiftet fra Manchester City til Everton i sommerens transfervindue.
Han startede sæsonen med at blive kåret til Premier Leagues bedste spiller i august. Det var første gang, at han vandt prisen som månedens spiller.
På David Moyes’ mandskab er han gået direkte ind på holdet og har gjort en stor forskel fra sin position i venstre side af midtbanen.
Med sin direkte og udfordrende spillestil har han bevæget sig ind i feltet et hav af gange, hvor han har haft mange berøringer.
Efter de første fem spillerunder var han således den spiller i hele Premier League, der har haft flest berøringer i straffesparksfeltet, oplyser Squawka.
36 berøringer havde han i modstandernes straffesparksfelt i de første fem runder, og dermed delte han førstepladsen med Brighton-profilen Yankuba Minteh.
Grealish topper listen
10. Victor Gyökeres (Arsenal) – 25 berøringer
9. Antoine Semenyo (Bournemouth) – 26 berøringer
8. Cody Gakpo (Liverpool) – 28 berøringer
7. Erling Haaland (Manchester City) – 29 berøringer
6. Mohamed Salah (Liverpool) – 30 berøringer
5. Bryan Mbeumo (Manchester United) – 30 berøringer
4. Richarlison (Tottenham) – 32 berøringer
3. Noni Madueke (Arsenal) – 34 berøringer
2. Yankuba Minteh (Brighton) – 36 berøringer
1. Jack Grealish (Everton) – 36 berøringer
Englænderen er samtidig også den spiller i Premier League, der var begået flest frispark mod i de første fem runder. 17 gange var han blevet nedlagt. Det var fem gange mere end Patrick Dorgu og Cody Gakpo, der delte andenpladsen.


















