Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Gravesen om Eriksen-nyhed: "Vanvittigt"

Af Jeppe Augustsen
04.07.2022 Kl. 15:21
Thomas Gravesen er meget positiv omkring Christian Eriksens kommende skifte til Manchester United.

I dag kom det frem i engelske medier, at Christian Eriksen nærmer sig et skifte til Manchester United.

Den danske midtbanespiller mangler angiveligt kun et lægetjek, før et skifte kan blive en realitet.

Den tidligere Premier League-dansker, Thomas Gravesen, ser det som et fantastisk transfer for Christian Eriksen. Det siger han i et interview med Tipsbladet.

– Det er en kæmpe nyhed og et kæmpe skridt i Christian Eriksens karriere. Det er et skridt opad, og det er noget, som han helt sikkert kan udfylde uden problemer. Han vil give Manchester United noget, som de har manglet. De har manglet en kreatør på midtbanen, og nu skal Christian spille sammen med Bruno Fernandes og støbe kuglerne til Cristiano Ronaldo – det bliver vildt, og det vil kun katapultere Christian Eriksen endnu højere op på himlen, siger Thomas Gravesen til Tipsbladet.

Artiklen fortsætter under videoen

– Det bliver vanvittigt at se Christian Eriksen på den største scene, og jeg er sikker på, at han kommer til at skinne helt fantastisk, lyder det fra Thomas Gravesen.

Christian Eriksen har efter sigende haft flere tilbud – heriblandt fra Brentford og Everton, men han lader til at have gået med De Røde Djævle.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af PLBOLD.DK (@plbold)

Annonce