Gravesen og Elkjær er enige: Han skal vinde Ballon d’Or
På mandag er der Ballon d’Or-uddeling i Paris, og det er en offentlig hemmelighed, hvem der vinder.
Real Madrid-stjernen Vinicius Junior er således ham, som flere forskellige medier allerede har udpeget som vinderen af trofæet.
Læs også: Flere Premier League-klubber lurer på Antony
Spørger man Viaplay-eksperterne Thomas Gravesen og Preben Elkjær, vil brasilianeren også være den helt rette vinder.
– Jeg synes, han har været fuldstændig enestående. Han er afgørende og laver forskellen. I de store kampe er det ham, der træder frem, beder om at få bolden og ham der afgør tingene.
– Det har han gjort helt fantastisk sidste sæson. Jeg synes også, man skal kigge på hans evner. Man skal kunne rigtig meget for at vinde Ballon d’Or, og det kan ham her. siger Elkjær.
Heller ikke Thomas Gravesen er i tvivl om, hvem der bør vinde prisen som verdens bedste fodboldspiller.
– Der er selvfølgelig rigtig mange fantastiske fodboldspillere rundt omkring i verden. Men jeg er helt enig med Preben i, at han er magisk ham her, lyder det fra Gravesen.
Vinicius Junior er også den klare favorit hos bookmakerne foran Manchester City-stjernen Rodri.


















