Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Graham Potter føler ikke, at han er problemet i Chelsea

19.02.2023 Kl. 19:08
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Graham Potter har ikke fået nogen god start som Chelsea-manager.

Den engelske manager har blot vundet to ud af 14 kampe i ligaen, hvor Potter står noteret for den værste sejrsrate som Chelsea-manager siden Glenn Hoddle i 1995.

Og med en uge, hvor man tabte to gange 1-0 til henholdsvis Borussia Dortmund og Southampton, så har Potter accepteret, at hans Chelsea-mandskab tog et skridt tilbage.
 
Dog føler han ikke, at han er problemet på Stamford Bridge:
 
– Efter et 1-0-nederlag på hjemmebane er det forståeligt, at man får kritik. Vi har haft en hård periode, vi har haft mange udfordringer, vi har haft masser af udfordringer med at integrere unge spillere i Premier League. Når resultaterne ikke går ens vej, kan det være hårdt.
 
– Jeg er sikker på, at der vil være folk derude, som vil mene, at jeg er problemet. Jeg tror ikke, at de har ret. Jeg er ikke arrogant nok til at sige, at deres mening ikke er værd at formulere. Mit job er at hjælpe holdet med at fortsætte med at arbejde sig igennem en hård periode. 
 
– Sandheden er, at vi tog et skridt tilbage i vores præstation i første halvleg. Reaktionen i anden halvleg var god, men ikke god nok, sagde den engelske Chelsea-manger ifølge Daily Mail

Chelsea ligger på 10.-pladsen i Premier League med 10 point op til en placering i top-fire, mens man har 21 point op til Arsenal på førstepladsen.

LÆS OGSÅ: Journalist: Manchester United jagter MLS-keeper

 
Annonce