Graeme Souness: Udenlandske spillere ødelægger Merseyside-derbyet
Liverpool tager i dag søndag i mod Everton i endnu et Merseyside-derby. De fleste forventer, at Liverpool tager en sejr mod rivalerne fra Everton. Der har stået Liverpool på de fleste Merseyside-derbyer i lang tid. Det er otte år siden, Everton slog Liverpool på Goodison Park, og sidst Everton vandt på Anfield var i 1999.
De fleste Merseyside-derbyer plejer at være garant for fight og ond ånd, og man plejer ikke at være i tvivl om, at klubberne vitterligt ikke bryder sig om hinanden, men i sin klumme i Sunday Times stiller Graeme Souness spørgsmålstegn ved den indflydelse, de mange udenlandske spillere har fået på Merseyside-derbyet:
– Det kan sagtens skyldes indflydelse fra udenlandske spillere, at vigtigheden i derbyet er forsvundet en smule. Jeg har ikke lyst til at generalisere, men måske er der bare nogen spillere, der ikke forstår, hvad kampen har af betydning for fansene, skriver Souness