Gomes glæder sig på Deeneys vegne over milepæl
Troy Deeney var overraskende blandt udskifterne, da Watford mandag fik besøg af Crystal Palace.
Angriberen kom dog på banen allerede efter 14 minutter som følge af en skade til Valon Behrami, og han udlignede senere Yohan Cabayes føringsmål.
Scoringen var Deeneys nummer 100 af slagsen, og keeper, Heurelho Gomes, glæder sig over, at englænderen endelig fik milepælen på CV'et.
– Hvis man ikke scorer som angriber, kommer der til at være kritik, men Troy forsøgte hele tiden at hjælpe os og var altid klar til at kæmpe. Da han fandt ud af, at han ikke skulle spille, blev han aldrig negativ i omklædningsrummet. Han forsøgte hele tiden at presse på og opmuntre gruppen.
– Det (jagten på 100 mål red.) er noget, der længe har været på hans skuldre. Han forsøgte og pressede på, men som det også var tilfældet med resten af holdet, fungerer det ikke nogle gange.
– Det var fantastisk. Jeg er glad på hans vegne. Det er et godt øjeblik i Watfords historie, og han er vores kaptajn. Han viser altid sin passion for klubben, og det er en god milepæl for ham.
Deeney er den blot femte spiller i historien til at score 100 kampe for The Hornets.