Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Golden Glove: Ederson løber med prestigefuld målmandshæder

Af Emil Eire Frerk Olsen
26.07.2020 Kl. 17:35
Manchester City-keeperen har holdt 16 clean sheets i denne Premier League-sæson - flest af alle.

Sæsonen er netop færdigspillet, hvorfor sæsonens individuelle titler officielt kan uddeles. Eksempelvis kampen om 'Golden Glove'-prisen, der gives til den målmand, der har holdt flest clean sheets på en sæson.

I år gives prisen til Manchester City-brasilianeren Ederson, efter super-keeperen ligger øverst på listen med 16 clean sheets.

Ederson stod side om side med Pope inden den sidste spillerunde med 15 hver, hvor dagens City-sejr på 5-0 over i forvejen nedrykkede Norwich endte med at være skelsættende, eftersom Burnley med Pope i buret tabte 2-1 til Brighton.

Trods den flotte præstation af Ederson er han dog overgået på antal af de fleste af de foregånde indehavere af den gyldne handske.

For eksempel Petr Cech, der har rekorden for flest clean sheets på én sæson. Utrolige 24 nåede han op på.

 

Annonce