Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Golden Boy: Nu sætter Arsenal sin største stjerne til salg

31.03.2021 Kl. 06:38
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Mindre end 12 måneder efter at have forlænget stjernens kontrakt, sætter Arsenal nu sin "Golden Boy" – Pierre-Emerick Aubameyang til salg i det kommende transfervindue. Det erfarer Football Insider.

The Gunners brugte ellers mere end en sæson på at få forhandlet en ny kæmpekontrakt på plads med angriberen og klubanføreren, som Aubameyang endte med at underskrive sidste september efter lang tids spekulationer.

Men nu fortæller en Arsenal-kilde til Football Insider, at klubben er klar til at sælge sin kaptajn, hvis prisen er rigtig. Det skyldes angiveligt, at en række af klubbens trænere skulle være af den overbevisning, at den 31-årige stjerneangriber har "toppet".

Aubameyang har haft en svær sæson med et scoringssnit langt under sit vanligt høje niveau, så helt ubegrundet er bekymringen måske ikke. Derudover skulle Arsenal også have brug for en pengetilførsel, hvis klubben ønsker for alvor at være aktiv på sommerens transfermarked.

Her er gaboneseren en af de spillere, som burde kunne generere en ganske fin sum penge, da han gennem flere sæsoner har været klubbens store stjerne. Spørgsmålet er selvfølgelig bare, om hans dårlige form i denne sæson kan skræmme potentielle købere væk.

 

Annonce