Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Gør som os: Fransk regering arbejder på at aflyse Premier League-sæsonen

Af Morten Bruun Jørgensen
29.04.2020 Kl. 19:28
Frankrig med landets præsident i spidsen vil forsøge at få de andre store ligaer til også at aflyse sæsonen.

Tirsdag blev det annonceret, at 2019/20-sæsonen for Ligue 1 er aflyst, og nu forlyder det, at den franske præsident, Emmaniel Macron, vil arbejde for, at ligaerne i England, Tyskland, Italien og Spanien også aflyses.

Det rapporterer den franske avis Le Parisien.

Frankrig er ikke det eneste land, der har truffet en beslutning om at aflyse sæsonen. Både Holland og Belgien har også gjort det, men Ligue 1 regnes sammen med Premier League, Bundesligaen, Serie A og La Liga for at være de fem bedste ligaer i Europa.

Avisen skriver således, at Emmanuel Macron ønsker en harmonisering mellem de fem største ligaer.

På nuværende tidspunkt har Frankrigs Sportsminister, Roxana Maracineanu, allerede været i kontakt med sine ligesindede i Italien og Tyskland.

I Frankrig er sæsonen definitivt aflyst, men der er endnu ikke helt klarhed over, om de klubber, der ligger under stregen, skal en tur ned i den næstbedste række. Det fortæller Toulouse-spilleren Ruben Danielsen til norsk TV 2.

Seneste melding fra Storbritannien er fortsat, at man sigter efter at kunne genoptage sæsonen og spille sæsonen færdig.

Annonce