Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Godt skadesnyt for Arsenal: To stjerner er tilbage i aktion
Når Unai Emery og Arsenal tager imod Newcastle på Emirates Stadium mandag aften, kan det meget vel blive med Aaron Ramsey og Nacho Monreal fra start.
Trods nylige skader er begge stjerner nemlig allerede klar til at få minutter i benene igen, skriver Football London.
Ramsey måtte vende hjem fra landsholdslejren med Wales før tid på grund af en lårskade, men Arsenal kunne fredag morgen bekræfte, at midtbanespilleren er i stand til at træne fuldkomment med.
Nacho Monreal, der måtte sidde klubbens træningstur til Dubai over med en lægskade, skulle også have gennemført de fornødne fitnesstests til at få grønt lys forud for mandagens kamp.
Der er til gengæld intet nyt om Granit Xhaka, der måtte udgå fra landskampen mod Danmark.
Annonce