Godt nyt, United: To angribere tilbage i kamptruppen

af: Kasper Leif Pedersen
/ Foto: Getty Images
Onsdag aften skal Manchester United i aktion igen.
Her skal Erik ten Hags møde Nottingham Forest i den anden Carabao Cup-semifinale, efter at man vandt 3-0 på City Ground.
Og på tirsdagens pressemøde, så kunne Erik ten Hag bekræfte, at Anthony Martial og Jadon Sancho kunne være en del af kamptruppen:
- Vi har nogle problemer. Jeg tror, at Anthony Martial og Jadon Sancho vender tilbage til spillertruppen i morgen, men Scott McTominay vil stadig være fraværende.
- Jeg tror også, at han vil være fraværende i den næste kamp mod (Crystal Palace,red.) Vi må se, hvordan den proces vil forløbe. Og for resten tror jeg, at alle er fit, sagde hollænderen ifølge Manchester Uniteds hjemmeside.
Derfor er Jadon Sancho højst sandsynligt tilbage i truppen, hvor han ikke har spillet siden 1-1-opgøret mod Chelsea den 22. oktober på Stamford Bridge.
LÆS OGSÅ: UEFA chokeret over Chelsea
Manchester United-stjernen havde nemlig trænet alene i den hollandske amatørklub OJC Rosmalen, da Erik ten Hag ikke mente, at han var i god nok form - både fysisk og mentalt - til at være på holdet.
Men nu er han altså tilbage.
Det samme var Anthony Martial, der har siddet ude med en lille skade.
LÆS OGSÅ: Uha, Chelsea: Tre transfers gik i vasken