Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Godt nyt: Rasmus Højlund tilbage til kæmpebrag

Af Emil Plovgaard
08.03.2024 Kl. 16:25

Tidligere på dagen var der gode nyheder for danske Rasmus Højlund.

Den danske Manchester United-angriber blev nemlig kåret til månedens spiller i Premier League for februar måned.

Nu er der så endnu mere godt nyt for danskeren.

For selvom han ikke vil blive klar til lørdagens kamp mod Everton, så skal Højlund ikke se ret meget længere frem i tidshorisonten, før han kan pege på kampen, hvor han vil være tilbage.

LÆS OGSÅ:

Forlader United: Skifter til Chelsea

Frikøbsklausul på 373 millioner: Liverpool lurer på Salah-afløser

Fyret i Bayern München: Her er Thomas Tuchels drømmedestination

Ifølge klubbens hollandske manager, Erik ten Hag, er han således klar igen, når det i næste weekend gælder kvartfinalen i FA Cuppen mod Liverpool. Det fortæller han på et pressemøde fredag.

Desuden kunne Erik ten Hag fortælle, at både Jonny Evans og Marcus Rashford har kommet sig over skader, som de pådrog sig i sidste weekends lokalopgør mod Manchester City.

– Det er gode nyheder. De (Evans og Rashford, red.) er kommet sig efter derby, og de er tilgængelige. Det samme gælder for resten af truppen. Omari Forson er ude med en skade.

– Mason Mount er inde i en god gænge lige nu, og han vender snart tilbage. Jeg tror, at det vil blive efter landsholdspausen.

– I næste uge planlægger vi, at flere spillere vender tilbage, hvis processen fortsætter, som den har gjort hidtil.

– Harry Maguire og Aaron Wan-Bissaka forventer jeg klar til vores kamp mod Liverpool. Det samme gælder Rasmus Højlund, siger Ten Hag fredag på et pressemøde ifølge BBC Sport.

Annonce