Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Godt nyt: Manchester City-profil tilbage i træning

Af Kasper Leif Pedersen
05.04.2023 Kl. 15:17
Godt nyt til Manchester City

Erling Haaland er tilbage i træning.

Det oplyser Manchester City på deres Twitter-profil i en video, der viser, at profilen er tilbage.

LÆS OGSÅ: Kommentator: Her kan Jürgen Klopp blive fyret

Den norske bomber pådrog sig en lyskeskade i Manchester Citys 6-0-sejr over Burnley i FA Cuppen den 18. marts, hvilket betød, at angriberen blev tvunget til at trække sig fra den norske trup til EM-kvalifikationskampene i 2024 mod Spanien og Georgien.

Dette betød også, at Premier League-topscoreren måtte sidde over i Premier League-kampen mod Liverpool, hvor Pep Guardiolas mandskab alligevel vandt 4-1 over Merseyside-klubben i Haalands fravær.

Men nu er 22-årige Haaland klar til at genindtræde i truppen.

Haaland har været i fantastisk form, siden han kom til Manchester City fra Borussia Dortmund sidste sommer, hvor han har scoret 42 mål i 37 kampe i alle turneringer. 

Om Pep Guardiola venter at sætte Haaland direkte ind ind i startopstillingen igen mod Southampton på St Mary's på lørdag, vides ikke.

Dog er det uden tvivl positivt for Pep Guardiola, der også kan bruge målbomberen, når Manchester City byder Bayern München velkommen på Etihad Stadium i Champions League-kvartfinalen den 11. april.

LÆS OGSÅ: Skifte under opsejling? Denne Bix Six-klub fører kampen om James Maddison

Annonce