Godt nyt for Liverpool: Så horrible er Real Madrid uden Ramos
Hverken Liverpool eller Real Madrid har været flyvende spillemæssigt i denne sæson, så på forhånd var det måske svært at udråbe en decideret favorit til kvartfinalen mellem de to europæiske storhold.
Men med Sergio Ramos ude med skade er favør tippet mere i Liverpools retning. Det spanske storhold klarer sig nemlig historisk dårligt, når deres anfører ikke er med fra start i Champions League. Det skriver fodboldforfatter med kærlighed for spansk fodbold, Colin Millar, på sin Twitter.
Ud af sine seneste 10 kampe i Champions League uden Ramos i truppen har Real Madrid nemlig tabt syv og vundet de resterende tre. Det er altså ikke en synderligt imponerende statistik, Los Blancos har uden sin stjerneforsvarer.
Du kan se deres seneste 10 resultater uden Ramos her:
CSKA Moskva 1-0 Madrid
Madrid 0-3 CSKA Moskva
Madrid 1-4 Ajax
PSG 3-0 Madrid
Brügge 1-3 Madrid
Manchester City 2-1 Madrid
Madrid 2-3 Shakhtar Donetsk
Inter 0-2 Madrid
Shakhtar 2-0 Madrid
Atalanta 0-1 Madrid
Hvad værre er for Real Madrid, er, at klubben også står til at mangle Eden Hazard og Dani Carvajal, mens Toni Kroos og Federico Valverde er tvivlsomme.