Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Godt nyt for Liverpool: Moreno tilbage på træningsbanen

Af Morten Bruun Jørgensen
11.01.2018 Kl. 19:45
Alberto Moreno var tilbage på træningsbanen for Liverpool tidligere i dag.

Den sidste måned har Liverpool måttet klare sig uden Alberto Moreno, som pådrog sig en skade i den sidste Champions League-gruppekamp mod Spartak Moskva. I mellemtiden har Andrew Robertson gjort det ganske fornuftigt på venstre back, og Moreno har ikke for alvor været savnet, selvom han har spillet godt i denne sæon. 

Alligevel må Jürgen Klopp glæde sig over, at den spanske forsvarsspiller i dag endelig var tilbage på træningsbanen.

Ifølge Liverpool Echo var han med i hele træningen sammen med de andre Liverpool-spillere, som er begyndt at forberede sig på det kommende møde med Manchester City i Premier League.

Der er samtidig et håb om, at Moreno kan gøre comeback mod Manchester City, hvor han kan spille sin 21. kamp i sæsonen.

Den spanske venstre back, der kom fra Sevilla i 2014, har halvandet år tilbage af sin kontrakt med Liverpool. 

Annonce