Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Godt nyt, Liverpool: Lovren er i spil til Chelsea-kamp

Af Morten Bruun Jørgensen
25.09.2018 Kl. 13:00
Et comeback til Dejan Lovren er lige på trapperne, og måske bliver det allerede i onsdagens pokalkamp, at kroaten er tilbage på grønsværen.

Der er gode nyheder på vej til Liverpool.

Den kroatiske landsholdsprofil, Dejan Lovren, er klar til at spille igen efter en længere skadespause, og han kan muligvis allerede blive sendt i aktion, når Liverpool onsdag aften møder Chelsea i Carabao Cuppen.

– Dejna ser faktisk rigtig godt ud. Han har trænet fuldt med fire gange. Forinden havde han en intens periode med de fysiske trænere i omtrent 10 dage. Han ser klar ud, fortæller Jürgen Klopp på et pressemøde.

Hvis den 29-årige midterforsvarer bliver sendt på banen, vil det give Jürgen Klopp mulighed for at spare Virgil van Dijk til weekenden, hvor det også er Chelsea, som er Liverpools modstander.

Indtil videre i sæsonen har Dejan Lovrens fravær ikke haft en negativ indvirkning på Liverpools resultater. The Reds har således vundet sæsonens første syv kampe, og både Joe Gomez og Joel Matip har udfyldt rollen ved siden af Virgil van Dijk i det centrale forsvar.

Annonce