Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Godt nyt for City: Gündogan er klar til at forlænge

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
20.05.2019 Kl. 08:56
Den tyske midtbanespiller bekræfter i et interview med Bild, at han er klar til at genoptage kontraktforhandlingerne med Manchester City.

Forhandlingerne brød sammen i marts, men Ilkay Gündogan har nu selv bekræftet, at han er ivrig efter at forlænge med Manchester City.

Hans kontrakt ophører efter næste sæson,  men den 28-årige tysker føler selv, at han nu har haft tid nok til at reflektere over situationen.

– Jeg ønskede fuldstændig fokus på de altafgørende kampe i de seneste måneder, og jeg synes, min form og vores resultater gennem de sidste par uger har vist, at jeg valgte den rigtige vej, fortæller Gündogan til Bild.

– Nu er der nok tid til at reflektere over situationen og genoptage forhandlingerne med klubben.

Manchester City gjorde rent bord i England og snuppede samtlige tre pokaler denne sæson,  hvilket er første gang i Premier League-æraen, at et hold formår at gøre det.

Nu går Gündogan ligesom resten af Citizens-truppen målrettet efter at vinde Champions League.

– Jeg kan sige meget klart og tydeligt,  at hvis der er noget, jeg ønsker at vinde på klubniveau, så er det Champions League.  Det er mit store mål,  fortæller midtbanespilleren.

 

Annonce