Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Godt nyt for Chelsea: Havertz vægter denne ting lige så højt som CL-plads

14.07.2020 Kl. 14:00
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Chelsea vil rigtig gerne have Kai Havertz, og Kai Havertz vil rigtig gerne spille Champions League næste sæson.

Men de to ting kan måske ikke forenes, for The Blues er bestemt ikke sikker på at kvalificere sig til turneringen.

Heldigvis for London-klubben lader der dog nu til at være en god nyhed.

BBC skriver således i dag, at Kai Havertz vil overveje at skifte til en klub, der ikke er kvalificeret til næste sæsons Champions League, for tyskeren finder det mindst lige så vigtigt, at der en god langsigtet plan i den pågældende klub.

Det må siges at være en god nyhed for Chelsea, hvis klubben skulle glippe kvalifikationen til Champions League.

På nuværende tidspunkt lader der nemlig til at være et spændende projekt i gang i London-klubben, hvor Frank Lampard er i gang med at bygge et stærkt hold bestående af mange unge spillere op.

Chelsea ligger nummer tre i Premier League inden de sidste tre runder, men der er kun et point ned til både Leicester og Manchester United.

Annonce