Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Godt nyt for The Blues: Ajax klar til at sælge Chelsea-emne
Andre Onana har i flere sæsoner været en stor profil i Ajax, men målmanden har ikke lagt skjul på, at han vil videre til en større adresse til sommer.
På rygtebørsen er han især blevet sat i forbindelse med FC Barcelona og Chelsea, og der er nu gode nyheder til Onanas bejlere.
Ajax-træner Erik ten Hag afslører således, at hollænderne er klar til at sælge:
– Andre er vigtig for os, og vi ønsker naturligvis ikke at miste ham, men vi har en aftale med ham om, at han kan blive solgt, hvis den rette klub og det rette beløb dukker op, siger han til Algemeen Dagblad.
– Indtil videre har jeg dog ikke hørt noget om, at vi skulle have modtaget et bud på ham.
Ifølge rygterne kræver Ajax £25 mio. for den 24-årige målmand.
Annonce