Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Godin: Vi forsøger ikke at skade Salah i dag

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
15.06.2018 Kl. 08:48
Uruguays kaptajn, Diego Godin, fortæller, at han og resten og holdet ikke har tænkt sig at give Mohamed Salah en ekstra hård behandling i dagens VM-kamp.

Diogo Godin og Uruguay har ingen intentioner om at spille ekstra hårdt overfor Mohamed Salah, selvom han netop er vendt tilbage fra sin skulderskade.

Det understregede Uruguays kaptajn forud for opgøret mod Egypten fredag, da han blev adspurgt, om man havde planlagt at gå hårdt til den egyptiske stjerne.

– Det er  et dårligt spørgsmål, og det er ikke relevant.  Der er ingen, der har onde intentioner eller prøver at skade en modstander bevidst, lød Godins modsvar.

– Salah kan være afgørende, men vores forberedelser til kampen afhænger ikke af en spillers status.

Det kan Godin have ret i.  Han og Uruguay er vant til at spille mod spillere som Messi og Neymar i den sydamerikanske VM-kvalifikation. 

Faktisk håber Oscar Tabarez, der er træner for Uruguay, at Salah spiller fredag.

– Det ville gøre mig glad, hvis Salah spillede. Han blev skadet i sin drømmekamp, og det er synd for ham, siger Tabarez. 

Annonce