Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Gode penge at hente: Så meget tjener vinderen af UEFA Super Cup

Af Gustav Tornby
14.08.2019 Kl. 10:24
Der er gode penge at hente for vinderen af aftenens UEFA Super Cup.

Blot for at møde op til aftenens UEFA Super Cup tjener henholdsvis Liverpool – vinderen af Champions League – samt Chelsea – vinderen af Europa League – 26 millioner kroner. 

UEFA Super Cup står som bekendt mellem vinderen af de to store europæiske turneringer – og til vinderen gives ekstra 7,5 millioner kroner – så der er godt og vel 34 millioner til vinderen af aftenens kamp, der spilles i Istanbul. 

Mens den samlede sum ikke just er småpenge for aftenens to deltagere, så er det blot en lille procentdel af, hvor meget Liverpool tjente, da de vandt Champions League i juni måned med en finalesejr over Tottenham. 

Her løb The Reds afsted med hele 825 millioner kroner. 

Det er til sammenligning noget kun mindre lukrativt at spille i Europa League. Da Chelsea slog Arsenal i finalen vandt The Blues – foruden en plads i UEFA Super Cup og UEFA Champions League – samtidig 300 millioner kroner. 

Aftenens kamp fløjtes igang klokken 21.00 dansk tid. 

Annonce