God CL-start: Chelsea og United med overbevisende sejre
Chelsea havde her til aften besøg af Qarabag FK, og The Blues havde ikke de store problemer.
Efter fem minutters spil bragte Pedro værterne i front, og efter 30 minutters spil udbyggede Davide Zappacosta føringen til 2-0.
I anden halvleg fortsatte Chelsea dominansen, og det endte med en overbevisende 6-0-sejr. Cesar Azpilicueta, Tiemoue Bakayoko og Michy Batshuayi, som nettede to gange, stod for målene.
I den anden kamp i Chelseas gruppe blev det en pointdeling mellem Roma og Atletico Madrid.
På Old Trafford havde Manchester United besøg af FC Basel, og her var det bl.a. to hovedstødsmål, der var med til at sikre De Røde Djævle sejren.
I første halvleg måtte Paul Pogba udgå og blev erstattet af Marouane Fellaini, som headede hjemmeholdet i front efter 35 minutters spil.
Kort inde i anden halvleg steg Romelu Lukaku til vejrs og gjorde det til 2-0 og scorede dermed sit første Champions League-mål nogensinde. I de sidste minutter lukkede og slukkede Marcus Rashford til 3-0.
I den anden kamp i Gruppe A fik CSKA Mosvka vendt 0-1 til 2-1 i udekampen mod Benfica.