Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

GOAL vurderer: Her skal Manchester United forstærke sig til sommer

Af Jeppe Augustsen
26.03.2019 Kl. 10:24
GOAL har set nærmere på de positioner, som de mener Manchester United skal forstærke sig til sommer.

Alt tyder på, at det er Ole Gunnar Solskjær, der skal hente nye spillere til Old Trafford i næste transfervindue, men hvilke positioner skal han styrke?

GOAL har givet deres bud på de positioner, som nordmanden skal styrke til sommer.

1. Defensiv midtbanespiller

Nemanja Matic' form har været nedadgående i længere tid nu, men problemet er, at han ikke længere har niveauet og hurtigheden til at fungere som en moderne defensiv midtbanespiller. Solskjær kræver tempo, men Matic sænker spillet.

2. Midtstopper

Victor Lindelöf er genopstået efter Solskjærs ankomst og har nok været en af deres bedste spillere denne sæson. 

De mangler dog en, der har erfaring, viser lederskab og som kan organisere spillerne omkring ham.

3. Kantspiller

De troede, at de fik den type spiller, de havde brug for, da Alexis Sanchez kom til klubben, men det har ikke været tilfældet.

Jesse Lingard er arbejdsom, mens Anthony Martial er direkte i sit spil, men de har brug for en, der kan trylle og skabe specielle øjeblikke, og det kan være med til at tage Manchester United til det næste niveau.

Paul Pogba ville også få meget ud af at få en kantspiller med kvalitet til klubben.

4. Højre back

I Premier League har backs aldrig været vigtigere, end de er nu. Deres tilstedeværelse på modstanderens banehalvdel er vital i moderne fodbold. 

For at Solskjærs tropper skal kunne kæmpe med om titlen, har de brug for en atletisk og teknisk højre back, som er yngre end Ashley Young, men har mere erfaring end Diogo Dalot.

Annonce