Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

GOAL vurderer: Her skal Arsenal forstærke sig til sommer

Af Jeppe Augustsen
26.03.2019 Kl. 09:47
GOAL har set nærmere på de positioner, som de mener Arsenal skal forstærke sig til sommer.

Et interessant transfervindue venter forude for Unai Emery, og det forventes blandt fansene, at der bliver købt ind.

GOAL har set nærmere på, hvor de mener, at Unai Emery skal forstærke sig i det næste transfervindue.

1. Playmaker

Mesut Özil presser ikke nok til at fungere under Emerys spillestil, og Aaron Ramsey skifter til Juventus. Derfor skal Arsenal finde en ny playmaker.

2. Kreativ kantspiller

Alex Iwobi har gjort store fremskridt denne sæson, og Henrikh Mkhitaryan er ved at finde sin form, men Arsenal mangler stadig en mere selvsikker dribler på kanten. 

De skal have en spiller, som kan vinde kampene ud af ingenting. Deres statistikker på udebane skyldes især, at de ikke har en kreativ kantspiller, som kan skabe et mål ud af ingenting. 

3. Midtstopper x 2

En anden grund til deres dårlige udebanestatistik er, at de ikke har god nok kvalitet i midterforsvaret i forhold til de andre top seks-hold.

Shkodran Mustafi er langsom og laver mange fejl, og Laurent Koscielny er ved at være gammel og for skadesplaget. Rob Holding har ikke niveauet, og derfor har de brug for to signings på den position.

4. Venstre back

Sead Kolasinac er god i det offensive spil, men defensivt halter han. Det har været et svagt punkt for dem i denne sæson, og situationen har ikke hjulpet dem med Nacho Monreals nedadgående form.

Annonce