Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Goal: PSG forhandler med Di Maria

14.07.2015 Kl. 19:55
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Paris Saint-Germain meldte for nogle dage siden ud, at man er interesseret i Angel Di Maria – nu ser det ud til, at den franske storklub kan få held til at sikre sig den argentinske landsholdsspiller.

Ifølge Goal er Jorge Mendes, som er Di Marias agent, og en repræsentant fra Manchester United rejst til Paris, hvor de har mødtes med PSG-repræsentanten, Jean-Claude Blanc. Mediet hævder, at dagsordenen har været at forhandle de sidste detaljer på plads omkring et skifte.

Goal skriver også, at United vil have Edinson Cavani med i en byttehandel, men de franske mestre vil ikke lade den sydamerikanske angriber smutte denne sommer. Det kan være med til at besværliggøre transferen, men det udelukker ikke umiddelbart, at Di Maria kan skifte, hvis Cavani ikke ryger den anden vej.

United er på jagt efter en afløser for Robin van Persie, som er skiftet til Fenerbahce – og her er Cavani én af de spillere, der står øverst på Louis van Gaals ønskeliste. 

Annonce