Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Goal: Klubber fra tre lande viser interesse i Chelsea-back

05.05.2017 Kl. 16:53
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Chelsea hentede forrige sommer den ghanesiske venstre back, Baba Rahman, i Augsburg for £21,7 millioner, men i sin første sæson i klubben formåede den unge afrikaner ikke spille sig til en fast plads på holdet – hverken under José Mourinho eller Guus Hiddink.

Heller ikke Antonio Conte så ud til at have den store tiltro til Rahman, der i sommerens transfervindue blev udlejet til Schalke, hvor han har haft blandet succes, hvilket blandt andet skyldes hård konkurrence i venstre side af forsvaret fra Sead Kolasinac, som angiveligt er i søgelyset hos Arsenal netop nu.

Efter denne sæson vender Rahman tilbage til Chelsea, men lige umiddelbart venter der ham ikke masser af spilletid. Marcos Alonso har sat sig solidt på pladsen som venstre back, og Chelsea er blevet sat i forbindelse med flere venstrebenede forsvarsspillere, som skal give spanieren konkurrence fra næste sæson.

Det kan tyde på, at ghaneseren ikke har en fremtid hos the Blues, men han skal ikke være nervøs for ikke at kunne finde en ny klub. Ifølge Goal er der interesse for Rahman fra klubber i England, Italien og Tyskland.

Det britiske medie skriver, at Rahman skal snakke med Antonio Conte efter sæsonens afslutning, hvor der givetvis vil blive truffet en beslutning om, hvad fremtiden bringer for den unge back. 

Annonce